Udskriv
Kategori: Uncategorised
Visninger: 421

Køb af bærbar pc til skolebrug

 

Der bliver ofte spurgt om hvilken bærbar pc man skal købe til skolebrug. Det kan være rigtigt svært at svare på. Der er mange forhold der spiller ind. Skal pc’en kun bruges til skolearbejde, skal den bruges til spil, skal den kunne bruges til fx filmredigering osv.

 Der er ingen grund til at købe en meget dyr ny pc til skolebrug.
Mange køber en refurbished PC. Altså en brugt PC der er sat i stand.
Her kan man ofte gøre en rigtig god handel og få er super PC til få penge. Der ydes typisk 2 års garanti på maskinerne

Refurbished PC'ere kan fx købes her:  Brugte bærbar computere med 2 års garanti [køb hos ITLAGERSALG.dk]

Her er opstillet minimumskrav til en bærbar pc som kan bruges til den almindelige undervisning.

Der er flere elementer omkring en bærbar pc som har betydning.

 

Fysisk størrelse.

Den fysiske størrelse på en pc betyder en del. Hvis den er for stor er den ikke til at have i tasken. Hvis den er for lille bliver skærmbilledet for småt. En pc på 13-14 tommer er en god størrelse den passer fint ned i lommen på en rygsæk. Jeg mener at en pc på 12 tommer og der under, er for småt på alle måder, undtagen prisen som ofte er højere end de større maskiner. Det kniber desuden at få presset et ordentligt tastatur ned i det lille kabinet. En pc på 15 tommer og der over bliver tunge og fylder meget i tasken.

Når du køber en bærbar pc, så tjek hvor stabil den er. Den skal føles fast og solid også når man åbner den.

Skærmen.

Opløsning af grafikken på skærmen er også vigtig. Her skal man satse på Full HD (1080p) Med en mindre opløsning vil man ofte komme til at skulle scrolle meget op og ned for at finde oplysninger på fx hjemmesider.

 

Processor.

Jeg vil her primært beskæftige mig med processorer fra INTEL INTEL laver mange forskellige processorer. Der findes mange typer. De billigste og svageste mener jeg man bør gå uden om. Så hvis man går efter INTEL CORE i3 (8. generation) eller større så er det ikke helt galt. Det er også vigtigt at processoren ikke bruger meget strøm så den kan kører længere tid på batteriet. Se de nedenstående grafik for koderne på processorerne. Processorernes hastigheder måles i Gigahertz (GHz) Jo højere GHz jo hurtigere er pc’en. 2 GHz eller lidt over bør være nok.

 

 Når det er sagt går man heller ikke galt i byen med en AMD RYZEN processor. Her er det også en god ide at det minimum er en RYZEN 3 man satser på...

Lagerplads.

I dag skal man købe en pc med SSD-lagerplads. Mange kommer med 128Gb. Det vil for de fleste være nok til skolebrug, da alle elever via deres OneDrive har 1000Gb lagerplads i ”skyen” (på nettet) Det er kun hvis man vil installere mange programmer/spil eller gemme mange billeder/videoer eller lignende at man vil få brug for mere plads.

 

Arbejdshukommelse (RAM)

4 Gb RAM er nok, men 8 Gb giver maskinen luft til mere arbejde.

 

Batteri

Et af de største problemer med en bærbare pc, er ofte batterikapaciteten. Producenterne oplyser ofte hvor lang batteritid der er på pc’en.  De batteritider som producenterne oplyser, har taget udgangspunkt i at den bærbare står på lav lysstyrke på skærmen, samt at strømbesparende tilstand er aktiveret og baggrundstjenester kører på et minimum.

Det er meget vigtigt at have dette i mente når man køber bærbar. 
Man kan sammenligne den oplyste batteritid med den oplyste kilometer pr. liter på biler ved en bilforhandler. Hvis en bil kører op til 25 km/l, betyder det ikke at bilen kører 25 km/l hele tiden. Det vil højst sandsynligt være nærmere 15-18 km/l ved blandet kørsel.

Normalt siger men at batteriet i en pc holder i ca. 3 år.

 

Styresystem.

I Brønderslev Kommune har vi valg at drive vores IT-systemer på baggrund af Microsoft Windows.

 Anbefalingen er at pc’en er installeret med WINDOWS 11. 

Vi anbefales ikke at man køber MacBook.

Chromebooks og Netbooks bør man holde sig helt fra da de ikke understøtter vores systemer i Brønderslev Kommune. 

 

Software.

Som elev i Brønderslev Kommune har elever adgang til gratis at kunne installere OFFICE 365 (WORD, EXCEL osv. ) via online adgangen på https://www.office.com/  eleven skal logge på med sit normale skole login.

 

Andre programmer som fx WORDMAT, GEOGEBRA, APPWRITER og andre, kan man finde på http://it.toftegaardsskolen.dk/ under ”Download og Links”

Opsummering

 

 

 

·         Fysisk størrelse.

 

13- 14 tommer

·         Skærmen

 

FULL HD

·         Processor

 

Mindst CORE i3  8XXX Eller AMD RYZEN 3 <
Mindst 2GHz
Lavt strømforbrug

·         Lagerplads

 

Mindst 128 Gb

·         Arbejdshukommelse

 

Gerne 8Gb

Mindst 4 Gb

·         Batteri

 

Så lang så mulig gerne over 6 timer

·         Styresystem

 

Windows 11

·         Software

 

Alt kan downloades, så køb ikke noget